Hvor uafhængig er Ankestyrelsens legalitetskontrol ?

Af Mikael Hertig
Cand. scient.pol
Forvaltningsretlig konsulent for Jobcentrets Ofre

 

Det er ikke noget nyt. at administrativ rekurs sker til instans, der organisatorisk hører til under den udøvende magt. Det er tværtimod definitionen. Imidlertid har der været tradition for, at ankeinstansen arbejdede udenfor ministres, amtsrådsformænds og borgmestres instruktionsbeføjelse, både direkte og indirekte.

Rekursmyndighedens reelle uafhængighed er en forudsætning for, at klagesystemerne virker. Tilliden til klagesystemet er på den måde en bærende del af den demokratiske samfundskontrakts konstruktion.

Det ser ud til, at samarbejdet mellem Social- og Indenrigsministeriet med styrelser, Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet med styrelser nu har fået formaliseret samarbejdet med KL om at påvirke eller forhåndsgodkende Ankestyrelsens  principafgørelser. Meningen er efter det oplyste, at KL skal kunne udtale sig om, hvorvidt en påtænkt afgørelse er acceptabel eller ej. Det hedder sig efter kommuneaftalen for 2021, at dette skal ske “i respekt for Ankestyrelsens uafhængighed”. Men det kan ikke ses som andet end et slag i luften. De borgere, der skal leve med principafgørelserne, har jo som part slet ingen tilsvarende adgang til at tage stilling til, om en påtænkt principafgørelse er til at leve med for de borgere, afgørelserne kommer til at ramme.

Kommuneaftalen 2021:

Ankesystemet Der har vist sig en problemstilling på social- og ældreområdet, hvor rækkevidden af enkelte  principmeddelelser fra Ankestyrelsen har vist sig vanskelige at omsætte i praksis. Regeringen og KL anerkender begge problemstillingen. Parterne er enige om, at der fremadrettet  med respekt for Ankestyrelsens uafhængighed skal være fokus på dialog med kommunerne, herunder om temaer for sager til principiel behandling. Der er enighed om at etablere et permanent underudvalg i Ankestyrelsens Dialogforum, som skal sikre øget fokus på drøftelse af indhold og rækkevidden af principmeddelelser, som kan have stor betydning for kommunerne.  (Fra Regeringens Aftalen om Kommunernes Økonomi 2021, side 13f)

Kommunernes Landsforening er en diskret, effektiv og ekstremt magtfuld interesseorganisation i den samlede danske magtstruktur.

Jeg finder det påfaldende og kritisabelt, at der tilsyneladende i en længere årrække har fundet uformelle kontakter sted indenfor det administrative system. Jeg finder det yderligere kritisabelt, at dette nu formaliseres. I praksis ved vi jo ikke, om KL har direkte indflydelse på, om principafgørelsernes indhold, eller om påtænkte afgørelser forkastes.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *