Betænkninger og vejledninger

 

 

Betænkninger og Vejledninger

Når vi læser en lov, er den enkelte bestemmelse udgangspunktet. Tag den dog på ordlyden. Men det er ikke altid helt klart, hvad lovgiver mente, når man i praksis skal se, hvordan den virker i det konkrete tilfælde. Så må man gå et hak dybere ned.

Det er typisk for betænkninger, at de går forud for vedtagelsen af en lov. Jeg er lidt utilfreds med  min gamle professor Erik Damgaards fremstilling her. Betænkningerne  forklarer, hvorfor de enkelte bestemmelser er udformet, som de er. Der er to typer: I folketingsarbejdet forud for vedtagelsen af en lov skrives der en udvalgsbetænkning. Går der et ekspertudvalgsarbejde forud for arbejdet med lovens tilblivelse, bruger vi ordet kommissionsbetænkning. Begge dele går under betegnelsen “forarbejder”, og de er væsentlige hver gang, det er nødvendigt at stille sig spørgsmålet: Hvad var den dybere hensigt her?

Betænkninger er således uddybende, direkte retskilder.

 

 

 

BETÆNKNING  om Inkorporering indenfor Menneskerettighedsområdet

Tilblivellsen af denne betænkning kan også ses som Justitsministeriets og andre kloge hoveders fortolkningsbidrag i anledning af, at EMRK ( læs i lovkatologet) skal ses som dansk retskilde.

 

Betaenkning_1546_2014_Inkorporering_indenfor_MenneskeretsOmraadet

 

 

 

 

VEJLEDNING: Retningslinjer for forældrekompetenceudersøgelser (FKU).

Hvad sker der, hvis disse retningslinjer for FKU ikke er overholdt? Du kan bruge det som kritik, men vejledningen er et eller andet ministeriums eller måske endda en eller anden styrelses fortolkning af loven. Den kan være direkte forkert, den kan være unødvendigt indsnævrende, den kan være irrelevant. Men som udgangspunkt er den anset for at være det bedste autoritative bud på, hvordan loven skal forstås.

retningslinjer-for-foraeldrekompetenceundersoegelser

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *