Lov om retshjælp til internationale klageorganer kommenteret

LOV nr 940 af 20/12/1999  Med en kommentar af Mikael Hertig

 

 

 

https://orcid.org/0000-0002-0533-0231 Cand. scient. pol. Aarhus Universitet 1982 Cell +45 27 24 47 00 Fregatten 4, 1 tv DK 6400 Sønderborg Denmark mh@aquut.com

https://orcid.org/0000-0002-0533-0231
Cand. scient. pol. Aarhus Universitet 1982 Cell +45 27 24 47 00
Fregatten 4, 1 tv
DK 6400 Sønderborg Denmark
mh@aquut.com

 

 

Bygning Menneskerettighedsdomstolen

Menneskerettighedsdomstolen


 

Lov om retshjælp til indgivelse og førelse af klagesager for internationale klageorganer i henhold til menneskerettighedskonventioner

 

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
 

    § 1. Retshjælp kan ydes til indgivelse og førelse af klagesager mod Danmark for internationale klageorganer, som i henhold til konventioner om beskyttelse af menneskerettigheder, som Danmark har tiltrådt, skal behandle klager fra en person over en krænkelse af vedkommendes rettigheder efter konventionen.

    § 2. Justitsministeren yder efter ansøgning retshjælpen til den person, der har klaget, såfremt det internationale klageorgan har anmodet om den danske regerings retlige bemærkninger til klagen.

    Stk. 2. Retshjælpen omfatter alene de omkostninger, som det ikke er muligt at få godtgjort af det internationale klageorgan.

    § 3. Justitsministeren kan, når særlige grunde taler derfor, yde retshjælp, selv om betingelserne i § 2, stk. 1, ikke er opfyldt. Dette gælder navnlig i sager, som er af principiel karakter eller af almindelig offentlig interesse, eller som har væsentlig betydning for ansøgerens sociale eller erhvervsmæssige situation.  1)

    § 4. Retshjælpen omfatter godtgørelse fra statskassen af

1) rimelige udgifter til advokat og2) øvrige rimelige udgifter, der er nødvendige for førelse af sagen.

    Stk. 2. Når særlige grunde taler derfor, kan udgifter til andre procesfuldmægtige end advokater godtgøres.

    Stk. 3. Retshjælp kan begrænses til visse udgiftsposter. Der kan endvidere fastsættes en beløbsgrænse for godtgørelsen fra statskassen.

    Stk. 4. Retshjælp kan tilbagekaldes, når klager ikke længere har rimelig grund til at føre klagesagen. Når retshjælpen tilbagekaldes, ophører virkningerne af retshjælpen.

    Stk. 5. I det omfang det internationale klageorgans behandling af en klagesag fortsætter trods klagers død, kan virkningerne af retshjælpen opretholdes.

    § 5. Loven træder i kraft den 1. april 2000.

    Stk. 2. Loven finder anvendelse på klager, der indgives til et internationalt klageorgan efter lovens ikrafttræden. Loven finder endvidere anvendelse på klager, der er indgivet før lovens ikrafttræden, men hvor det internationale klageorgan anmoder om den danske regerings retlige bemærkninger til klagen efter lovens ikrafttræden.

§ 6. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

 

Givet på Christiansborg Slot, den 20. december 1999

 

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

 

Margrethe R.

____________________________________________________________

Loven gør det fra et vist tidspunkt gratis at føre en klagesag, for eksempel for Menneskerettighedsdomstolen i Strassbourg

 

Kommentar:

1)  Civilstyrelsen oplyser telefonisk 6. oktober 2021, at den forstår bestemmelsen indskrænkende således, at den ikke gælder for privatpersoner, kun for juridiske  personer. Endvidere forstår den også bestemmelsen indskrænkende således,  at den slet ikke yder støtte til indgivelse af klager. Klager skal være accepteret af ECHR, før støtte kan komme på tale.

Efter lovens ordlyd er der næppe dækning for en så indskrænkende fortolkning.

Af Justitsminister Frank Jensens skriftlige fremsættelse  kan læses følgende:

Justitsministeren (Frank Jensen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

“Forslag til lov om retshjælp til indgivelse og førelse af klagesager for internationale klageorganer i henhold til menneskerettighedskonventioner.

(Lovforslag nr. L 86).

Lovforslagets formål er at gøre det muligt at yde retshjælp til personer, der ønsker at klage til internationale klageorganer.

I flere af de konventioner om menneskerettigheder, som Danmark har tiltrådt, er der oprettet særlige klageorganer, som personer kan klage til over påståede krænkelser af konventionernes bestemmelser.

Det er karakteristisk for klageorganernes behandling af klagesagerne, at den har karakter af en retssagsbehandling, der blot finder sted for et internationalt organ, der er kollegialt sammensat, og som har pligt til at behandle klagen, når en række procesbetingelser er opfyldt.

Efter de gældende regler i retsplejeloven er der ikke mulighed for at få økonomisk bistand fra statskassen til indgivelse og førelse af sådanne klagesager, og der er kun i meget begrænset omfang mulighed for at få økonomisk bistand fra de internationale klageorganer.

Ved lovforslaget indføres der en ordning om retshjælp til indgivelse og førelse af klagesager mod Danmark ved internationale klageorganer. Ordningen vil bl.a. omfatte klager til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Retshjælpen omfatter godtgørelse fra statskassen af rimelige udgifter til advokat og øvrige rimelige udgifter, der er nødvendige for at føre klagesagen.

Efter lovforslaget er det som udgangspunkt en betingelse for at kunne få retshjælp, at det internationale klageorgan har anmodet om den danske regerings retlige bemærkninger til klagen. Herved sikres det, at der ydes retshjælp i de klagesager, der giver anledning til mere væsentlige spørgsmål.

Når der foreligger særlige grunde, kan der efter lovforslaget ydes retshjælp til andre end fysiske personer, f.eks. foreninger, og der kan også undtagelsesvis ydes retshjælp, selv om det internationale klageorgan endnu ikke har anmodet om regeringens retlige bemærkninger.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til Det Høje Tings velvillige behandling.”

Gælder § 3 ikke for privatpersoners ansøgninger?

Af det telefoniske svar fra Civilstyrelsen fremgår en forståelse af § 3, hvorefter privatpersoner skulle være udelukket fra sådan støtte.
Det strider dels mod ordlyden, dels mod den skriftlige fremstilling. Efter den skriftlige fremstilling gælder §  3 under alle omstændigheder for privatpersoner, men ikke kun for dem, også for andre. Det er jo en simpel fejllæsning, der omsættes i en form for ulovlig  praksis

 

Kræver støtte, at der altid foreligger en henvendelse fra Menneskerettighedsdomstolen?

Af det telefoniske svar fra Civilstyrelsen fremgår, at undtagelsen i § 3 ikke gælder ved fasen før, klagen er indgivet. Lovens titel hedder støtte til indgivelse.  Man kan enten forstå “indgivelse” som en handling eller som en proces.  Den fysiske overdragelse af et brev gennem postvæsenet eller digitalt kan kaldelse forsendelse, overdragelse, indsendelse etc.  Det er vel ikke meningen, at hensigten med  vendingen “støtte til indgivelse” skulle betyde støtte til porto, jf. paragraf 4, hvor det fremgår, at der er tale om støtte til advokatbistand mm. Bestemmelsen – som er en undtagelsesbestemmelse giver ingen mening, hvis ikke den også kan bruges til at gælde forberedelsesfasen.  Hertil kan anføres, at kun 10 % af de klager, ECHR modtager, optages til behandling. 90% afvises, fortrinsvis af formelle grunde.

Justitsministeren påpeger, at formålet er at yde støtte til personer, der ønsker at klage. Hvis formålet er at støtte og vejlede til persone, der ønsker at klage, så må det efter den tankegang bestemt også dække bistand op til klagens indgivelse – eller til, at personen efter juridisk vejledning opgiver at indsende en klage.

Det er derfor min opfattelse, at Civilstyrelsens lovfortolkning i dette tilfælde bør genovervejes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *