Berigtigelse og Digital Forvaltning / opdateret

 

Berigtigelse og Anvendelsesbegrænsning i Familieforvaltning. Kommunerne nægter at rette sig efter bestemmelserne i Databeskyttelsesforordningen. Anonyme kilder hævder, det ikke kan lade sig gøre at berigtige væsentlige direkte falske påstande til sande. Konsekvensen bliver, at de falske påstande bliver uændrede og indgår i afgørelserne. Bestemmelsen om, at de falske påstandes ændring skal videresendes til de andre myndigheder, for eksempel Ankestyrelse og Domstile, efterleves derfor heller ikke.

 

https://orcid.org/0000-0002-0533-0231 Cand. scient. pol. Aarhus Universitet 1982 Cell +45 27 24 47 00 Fregatten 4, 1 tv DK 6400 Sønderborg Denmark mh@aquut.com

https://orcid.org/0000-0002-0533-0231
Cand. scient. pol. Aarhus Universitet 1982 Cell +45 27 24 47 00
Fregatten 4, 1 tv
DK 6400 Sønderborg Denmark
mh@aquut.com

Mikael Hertig er Folkepensionist. Han forsker selvbestaltet indenfor forvaltningsretlig forskelsbehandling af grønlændere i Danmark

Tekst Berigtigelse - og en med kuglepen

B erigtigelse

​Berigtigelse i Digital Forvaltning
Familieadskillelse på myndighedens initiativ

​Abstract

 

Rectification in the digitalized public administration” is comparing analogous administration as in the 1980ies with modern Danish digital document handling practice. Danish administrative law is founded on civil law / code civil1. Beside written law, some basic legal fundamentals as legality2 and proportionality are seen as either law or even constitution. Thus, it is a fundamental principle that the authoritory has to enlighten and explore the case in order to fulfill the legal requirements according to the (written) law. This fundamental is called ”oplysningsprincippet”3.
The article indicates that false claims cannot be properly rectified in cases up to or after administrative out of the home removal decisions. As example, a mother had her child removed from birth. The reason was that she should suffer from schizofrenia. However, the authority’s own material gave directly evidence to the opposite. The technical reasons to this seems to be that the citizen’s interest as user was not taken account of the development and secondly that the actual system had a built in copy-paste facility so that the amount of pages seems to swell up into large amount of pages. If rectification of statements should be done everywhere the job would develop into an almost insurmountable task. Besides of that the administrative culture might have been developed in direction of zero error culture. The conclusive idea is to take citizens in as users and to prevent simple copy/paste document without noticing from who, where and when any original statement occurs.

Resumé

ARTIKLEN handler om processen ved berigtigelse4 i kommunale familiesager, ser i lyset af de senere tiårs digitalisering. Afsættet og inspirationen er undren over, hvor vanskeligt det er at få sikret, at dybt indgribende afgørelser træffes på et faktuelt sandfærdigt grundlag i familiesager. Jeg har ikke oplevet ét tilfælde, hvor berigtigelse på borgerens initiativ er gennemført således, at en rettet påstand har ændret den afgørelse, der forinden var lagt op til. Situationen synes – omend på et forholdsvis spinkelt grundlag – at være, at falske påstande urettet påvirker afgørelserne, selv om der forinden er gjort opmærksom på dem. Det kan dels skyldes en svag forvaltningskultur, dels digitaliserinbgen selv. Artiklen konkluderer nærmest, at det handler om begge dele i en form for symbiose

MED AFSÆT i kravspecifikationen til offentlige digitale dokumenthåndteringssystemer (ESDH5) sammenlignes de juridiske krav til systemerne på den ene side med de praktiske erfaringer på den anden. Der ses på ét specifikt familiebehandlingssystem, der er ret udbredt. Årsager til denne triste tilstand kan der kun gisnes om, men noget tyder på, at det dels skyldes retsvildfarelser i forvaltningen, dels mangler ved it-systemer.

DEN FORELØBIGE konklusion er, at nogle it-systemer ikke i den praktiske hverdag kan håndtere kravet til berigtigelse i forbindelse med et system6, der anvendes i familiesager. Derved ser gennemførelse af berigtigelser i praksis ud til at være besværlig- eller umuliggjort. Som følge heraf stiger risikoen også for, at afgørelser i anbringelsessager træffes på basis af usande antagelser og påstande.

ANVENDELSESBEGRÆNSNING  indebærer i henhold til Databeskyttelsesforordningen, at påstande, hvis sandhedsværdi er søgt berigtiget, ikke må anvendes i afgørelser, før tvivlen er afklaret. Men DUBU og kommunerne nægter at følge dette – også under henvisning til den retsvildfarelse, at falske påstande ikke må ændres, når først de er kommet ind i systemet.

DER SER ud til at være alvorlige mangler, der dels kan henføres til en kultur, dels til digitale forvaltningssystemer. Da de digitale systemer let kan bringes til at overholde håndteringskravet til berigtigelse, bør dette system og andre tilsvarende ændres.

2 Indledning

BERIGTIGELSE er i Databeskyttelsesforordningens (GDPR’s) – regi betegnelsen for forvaltningens pligt til at rette urigtige personoplysninger7. Offentlig forvaltning har i kraft af officialmaksimen8 pligt til at være saglig, hvorved der også forstås pligten til at sikre, at afgørelser altid hviler på et relevant, sandfærdigt grundlag. Det indebærer, at væsentlige, men falske oplysninger altid skal rettes til sande, og at tvivl om den rigtige fremstilling fremdrages i begrundelsen for en afgørelse.9

BEGÆRING OM om berigtigelse kan fremsættes, før der træffes afgørelse i en sag. Modsat partshøring ligger initiativet til berigtigelse typisk hos parten selv. I det omfang, der er overlap og modstrid mellem forvaltningsloven § 9 B (FVL10) og Databeskyttelsesforordningen (GDPR),11 fortrænger GDPR forvaltningsloven.

DENNE ARTIKELS ærinde er det synspunkt, at berigtigelse bør ske overalt, hvor de urigtige oplysninger forekommer i en sag. 12 Herved sikrer forvaltningen sig imod, at falske påstande kommer til at påvirke afgørelser. Hensigten med berigtigelse er ikke bare at give parten en adgang til at ytre sin opfattelse på et vigtigt punkt, men primært at få rettet usande væsentlige oplysninger (urigtige) til sande (rigtige). Emnet indtager en forholdsvis beskeden plads i den juridiske litteratur – måske fordi “sandhedsprincippet” er så banalt, at det burde have været holdt udenfor nogen principiel diskussion.

Hvor berigtigelsesspørgsmålet er under behandling, kan borgeren påkalde sig Databeskyttelsesforordningens artikel 18 om anvendelsesbegrænsning. Men det nægter kommunerne på samme måde, som ved behandlingen af artikel 16.

FOKUS rettes også imod overgangen fra analoge til digitale forvaltningssystemer og konsekvenserne for retssikkerheden . Emnet er anbringelser udenfor hjemmet på forvaltningens initiativ, “administrativ familieadskillelse”13.

SIGTET er at beskrive mangler, der måtte opstå i form af fejl ved enten it-systemets indretning eller dets praktiske brug. Konklusionerne her er foreløbige og kan ikke analogiseres direkte til andre systemer. Ikke desto mindre er det ambitionen, at der både indenfor den snævre afgrænsning her og på andre områder fokuseres på håndteringen af berigtigelser som gældende forvaltningsret, der bør efterleves. Manglerne medvirker til, at der kan skabes vilkårlig forvaltning, hvor de udøvede skøn er fejlspecificerede.
DER FREMFØRES endelig eksempler på afgørelser, hvis begrundelser hviler på urigtige præmisser.

Borgerens reaktionsmuligheder

 

 

3.1. Borgerens kontradiktionsadgang og dens betydning.

BORGEREN har i henhold til FVL § 9 b adgang til at udsætte afgørelsen i en sag, indtil vedkommende efter aktindsigt har fået mulighed for at sætte sig ind i dens dokumenter. Det er en bredere adgang til fx. Kritik. Uden for denne artikels emne bør det undersøges, i hvilken udstrækning partshøringer reelt bruges som adgang til at korrigere fejl i forvaltningens hidtidige informationsgrundlag. Borgeren har som part også adgang til på et hvilket som helst tidspunkt at henvende sig til forvaltningen og gøre opmærksom på fejlagtige påstande, så de kan blive rettet. Sådan er det naturligvis formaljuridisk, men af og til ser det ud, som om myndighedernes lyst til pligtmæssigt at rette og dermed indrømme væsentlige fejl er såre begrænset.

3.2 Berigtigelse og anvendelsesbegrænsning

ANSVARET for, at en sag er rigtigt, korrekt, nødvendigt og tilstrækkeligt oplyst, påhviler myndigheden. Det er op til myndigheden at finde ud af, hvordan de fornødne fakta skal tilvejebringes14. Ved berigtigelse forstås her de indsigelser mod sandhedsværdien15 af væsentlige verificerbare udsagn eller forudsætninger for udsagn, der præsenteres for borgeren i forbindelse med behandlingen af en sag, hvor vedkommende er part.16 Reglerne om berigtigelse er reguleret i GDPR artikel 16. Borgerens ret til at korrigere eller gøre indsigelse mod faktisk urigtige (væsentlige og usande) påstande har karakter af en garantiforskrift17 Det er banalt, at der opstår fejl, misforståelser og falske påstande i en sag. Det er en del af grunden til, at man kvalitetssikrer sagen ved at lade en anden gennemse og rette den. Berigtigelse omfatter også retten til at fuldstændiggøre ufuldstændige oplysninger18. Hvis der er en interessemodsætning mellem myndighed og borger, som der næsten altid er i familieadskillelsessager er det vigtigere, at begge de modstridende oplysninger fremgår, når afgørelsen træffes. Det er rimeligt at se, at både kontradiktionsadgang og retten til berigtigelse som beskyttelse af det enkelte individ indgår som elementer mod myndighedens vilkårlige overgreb19 .

ANVENDELSESBEGRÆNSNING

DET MÅSKE oversete element i myndighedens daglige praksis er den simple iagttagelse af, at sidetallet svulmer i den enkelte digital-sag. Det bliver urealistisk at forestille sig, at de travle medlemmer af fx et Børn- og Unge-Udvalg ( BUU )20 eller for dens sags skyld Ankestyrelsens sagkyndige læser hver af de 2.000 sider igennem med samme akkuratesse. I praksis læser de indstillinger og begrundelser i de centrale dokumenter, men ikke de underliggende. Disse bliver en form for baggrundsmateriale, der kun konsulteres i ekstreme tvivlstilfælde. Derfor bliver det nødvendigt at spørge, om den formelle berigtigelse også skal kunne få materielle konsekvenser i den enkelte sag, eller det kan være lige meget?

3.2.1. Klagemuligheder ex post

BORGEREN kan kun i det danske system næsten udelukkende klage over afgørelser, når de er truffet og som regel også fuldbyrdet. Anbringelsessager uden samtykke21 jf (lovhenvisninger) træffes af et kommunalt nævn (Børn- og UngeUdvalget med en dommer i spidsen). Ombudsmanden går ifølge OMBL § 7 ikke ind i sådanne sager. Ved forvaltningsafgørelser forstås her fortrinsvis afgørelser i sager, den enkelte borger er part i22. Børnesagerne er typisk præget af perioder, hvor der lægges op til afgørelser om foranstaltninger, disses fortsættelse og vilkårene herfor. I perioderne mellem afgørelserne foregår sagsbehandlingen, som i praksis forstås som faktisk forvaltningsvirksomhed. Forvaltningens proces kan deles op i faktisk forvaltningsvirksomhed, procesledende beslutninger, og egentlige konstitutive afgørelser, der kan fuldbyrdes23.

PARTENs interessevaretagelse i egen sag ex ante er begrænset til kontradiktion og partshøring, mens remonstrationer og anker sker ex post. I andre sager end familiesager kan borgeren normalt henvende sig til Ombudsmanden, når emnet er god forvaltningsskik. Ombudsmanden er på grund af en udvidet fortolkning af bestemmelsen i OMBL § 7, stk 2 og 3. uden kompetence til at behandle afgørelser truffet af Børn- og Ungeudvalget (BUU), Ankestyrelsen og Byretten.

DERVED er borgeren afskåret fra normal klage med anbringender om urigtige oplysninger. Det skal i den sammenhæng anføres, at der er tradition for, at partshøringer – som altid sker på myndighedens initiativ – let får en forhørslignende karakter, hvis borgeren indkaldes uden forudgående kendskab til sagens akter, fx, typisk ved en underretning. I nogle tilfælde er den egentlige afgørelse reelt truffet, før partshøringen finder sted. Berigtigelse ser på borgerens initiativ og skal ses som et led i sagens oplysning. Det fordrer, at myndigheden overholder bestemmelserne i GDPR artikel 1624. Datatilsynet behandler i sin vejledning25 udførligt hele emnet. Det grundlæggende princip fremgår af GDPR artikel 5, l.

JUSTITSMINISTEREN har i sit svar til MF Søren Søndergaard 26anført, at det vil være tilstrækkeligt, hvis man vedlægger et notat indeholdende berigtigelsen til sagen. Justitsministeriets lovkontor er således – i hvert fald indtil videre – af den opfattelse, at når først en misvisende eller direkte forkert afgørelse er truffet og fuldbyrdet, vil det være tilstrækkeligt, hvis berigtigelsen sker i form af et notat, uden at at af den grund får nogen som helst konsekvens for den forkert begrundede afgørelse i sig selv.. I svaret indgår end ikke noget krav om konkret væsentlighedsvurdering, der tager stilling til genoptagelse, ugyldighed etc. Det skyldes formentlig den faktiske vildfarelse af håndteringen i forvaltningerne, at alle 2.000 sider læses og anvendes med samme akkuratesse. I virkeligheden læses kun et fåtal af siderne.

HENSIGTEN med en berigtigelse er tilsikringen af, at der træffes saglige afgørelser27, ikke bare at indføre indsigelser tilfældige steder i et omfattende sagsmateriale, uden at fejlene rettes, hvor de forekommer. Det fremgår af et ministersvar fra Nick Hækkerup august 2021, se note 22.

BESTEMMELSEN i GDPR artikel 16 med formuleringen “rimeligt skridt” rejser tvivl om, hvorvidt kravene i forbindelse med moderne dokumenthåndteringssystemer lægger op til, at berigtigelse alle vegne, hvor fejlen optræder, hvis det er besværligt. Det er næppe nogen gyldig begrundelse for afvisning, at “dokumentet er låst”, eller at man “ikke må rette i dokumenter i den offentlige forvaltning”. Derimod kan det både være en i praksis umulig og uhåndterlig opgave, hvis alle de tusindvis af sider skal læses igennem sekventielt for at identificere, hvor hver enkelt falsk påstand optræder. Enhver kan forestille sig opgavens omfang, hvis borgeren begærer mange påstande berigtiget. Der bør efter gængs forvaltningsret foretages en konkret væsentlighedsvurdering ved hver påstand, der søges berigtiget ud fra den betragtning, at helt fejlanbragte og usaglige afgørelser under alle omstændigheder må undgås ud fra rigtighedsprincippet.28

DET ER et universelt krav til offentlige it-systemer, at de skal indrettes, så GDPR kan overholdes; imidlertid kan der være ret langt fra, at det principielt kan lade sig gøre at overholde GDPRs centrale bestemmelser til, at det er enkelt at honorere kravene i det enkelte system eller i de samlede it-systemer, sagsbehandleren har til rådighed. Det beror mest på, om kravet om berigtigelse overalt har været tilstrækkeligt centralt placeret i systemudviklingen, så det samlede system altid på en brugervenlig måde håndterer det.

KRAVENE til udbudsbestemmelser for offentlige dokumenthåndteringssystemer er udmøntet i en række standarder under en generel kravspecifikation29. Det er iogen direkte bestemmelse, der specificerer berigtigelse, men der henvises til hele GDPR. Problemet har næppe tiltrukket sig opmærksomhed i udviklingsprocessen af DUBU30. Det drejer sig om funktionalitet fremfor borgerinteresse.

PÅ SAMME måde er der heller ikke formuleret særlige krav jf GDPR’s artikel 5 i DUBU-kravspecifikationen.

OMKRING to tredjedele af kommunerne bruger KOMBIT’s system DUBU 31 til elektronisk dokumenthåndtering i familiesager. Socialstyrelsen og VIVE har har udviklet fremgangsmåder til belysninger af familiesager, kaldet ICS. DUBU er udviklet så kropsnært som muligt til at understøtte ICS, der opfattes som en korrekt fremgangsmåde til at håndtere familiesager.

DET FOREKOMMER uklart, hvad der kan lade sig gøre i DUBU teoretisk, men der er ingen henvisning til artikel 5 i den tilsendte kravspecifikation, dels forekommer gennemgangen af artikel 16 rudimentær. Tværtimod henviser den til det overliggende ESDH-system som primært ansvarligt for håndtering af opgaven med at berigtige fejlagtige oplysninger32.

TEKNISK SET hænger de it-systemer, sagsbehandlerne anvender, sammen: Almindelig dokumentskrivning kan foregå i fx Microsoft Word. Et sådant dokument kan så lægges over i ESDH-systemet, som har en snitflade til det konkrete emne-system, in casu DUBU. Centrale dokumenter i DUBU er §50-rapporteringer fra børnefaglige undersøgelser og handleplaner, altsammen i skematisk mønster33. Disse dokumenter er centrale. Fejlagtige oplysninger i dem bliver ikke berigtiget via DUBU, men gennem andre systemer. Der kan godt være tale om en samlet struktur, hvis håndterlighed kan forringes af kompleksitet og inkonsistens. Da kommunerne hver især anvender forskellige strukturer af samarbejdende systemer, kan det være vanskeligt at afklare præcist, hvorfor nødvendige krav som helhed ikke i praksis kan overholdes, eller hvorfor den formelle mangel overholdelse af krav som fx artikel 16 ingen materielle konsekvenser får.

BESTANDEN af børn, der er anbragt udenfor hjemmet, udgør 1,1 % af alle børn i alderen 0-18 år. 34 Gruppen betegnes generelt som “socialt udsatte”, men der er foreligger tilsyneladende ingen systematiske analyser med hensyn til, hvorvidt ICS-metoden viser noget om, hvorved de “socialt udsatte” med hensyn til de indbyggede kriterier adskiller sig fra de øvrige 99 % af befolkningen.

3.2.2. Klagemuligheder Ombudsmandsloven i anbringelsessager

OMBUDSMANDEN er efter den nuværende forståelse af Ombudsmandslovens § 7 afskåret fra at gå materielt ind i anbringelsessager uden samtykke. Netop fordi borgeren kan trække et eventuelt samtykke bliver det let til en praksis, hvorefter Ombudsmandsen – inklusive Børnekontoret er tilbageholdende med at gå ind i anbringelsessager i det hele taget. Der sidder en dommer for bordenden i BUU. Derimod kan han eventuelt tage stilling til spørgsmål om overholdelse af god forvaltningsskik. I praksis ser der ud til, at Ombudsmanden afventer forløbet i Ankestyrelsen. Da afgørelsen kan indbringes fra byretten, er Ombudsmandens adgang til at gå ind i aktuelle forløb reelt minimal. Under alle omstændigheder er den begrænset til spørgsmål om forvaltningsskik.

INDHOLDET af de oplysninger, borgeren i sin sag som part kan få ved løbende aktindsigt, betragtes i almindelighed som beskrivende “faktisk forvaltningsvirksomhed”35 og kan som sådan ikke påklages som afgørelser, hvorimod nægtelse eller undtagelser er afgørelser. Det må imidlertid bero på en konkret vælsentlighedsvurdering, hvorvidt en påstand, som søges berigtigende eller ej, er procesledende eller på anden måde af væsentlig betydning for en afgørelse eller ej. På linje med henvendelser om fx. manglende aktindsigt vil Ombudsmanden kunne tage stilling til berigtigelsesklager. Det vil formentlig således kunne lade sig gøre at indbringe en berigtigelsesklage for Ombudsmanden, men naturligvis uden opsættende virkning36. Dertil kommer, at der er en foreskrevet forudgående ankeadgang via “Borgmesterbrev” og Ankestyrelsen. Klageadgangen vedrørende berigtigelse i personsager skal rettes til Datatilsynet, der har lang sagsbehandlingstid, formentlig også i spørgsmål om berigtigelse37.

3.2.3. Berigtigelse i forbindelse med samtykke i servicelovens foranstaltninger.

76,5 % af alle anbringelser sker med forældrenes formelle samtykke38. Teoretisk set skulle dette næppe afskære nogen fra at begære usande påstande berigtiget, men den praktiske magtrelation mellem myndighed og borger antyder, at forvaltningerne værdsætter “samarbejde” og på den måde risikerer at se kritik som manglende samarbejdsevne, også når det vedrører berigtigelsesbegæringer. Uanset type og vilkår for anbringelse i forbindelse med fx. Forældrekompetenceundersøgelser39 vil forældrene kunne befinde sig i den retsvildfarelse, at alle muligheder er udtømt, så alt sker med formelt samtykke, og fx. berigtigelse skulle være et tegn på manglende samarbejdsvilje40.

FOR AT undgå sådanne retsvildfarelser burde kommunerne i henhold til FVL § 7, stk. 1 vejlede forældre og børn i alle tilfælde, hvor der opnås samtykke til foranstaltninger om muligheden for at berigtige fejlagtige påstande i disse. Det ligger udenfor fokus her at undersøge, om vejledningspligten i disse tilfælde er opfyldt, men ukendskabet til muligheden antyder, at der yderst sjældent vejledes i muligheden for berigtigelse, hverken i forbindelse med tvangsfjernelser eller frivillige anbringelser.

3.2.4. Ugyldighedslærens praktiske betydning

FORVALTNINGSRETLIGE afgørelser har ikke har opsættende virkning41, medmindre det undtagelsesvis er hjemlet ved lov. Dette regime blev til i en tid, hvor en klage kunne afgøres indenfor en forholdsvis kort periode, dvs. mellem 14 dage og et par måneder. Jo længere tid der går fra fuldbyrdelse til evt. omgørelse, des større risiko er der for, at en senere tilstand får en slags permanent karakter, som der så også tages hensyn til i forbindelse med sagens senere afgørelser, fx om hjemgivelse.

PROCEDUREN i anbringelsessager uden samtykke er belagt med frister; imidlertid bedømmes hver enkelt sag fortrinsvis konkret i lyset af den aktuelle situation; hvis barnet trives hos en plejefamilie på det tidspunkt, hvor der skal træffes en aktuel afgørelse, er der således en risiko for, at en blotlægning af, at den oprindelige anbringelsesafgørelse hviler på et usagligt grundlag, der ellers ville have medført ugyldighed, ikke længere spiller nogen afgørende rolle. Holder dette ræsonnement, svækkes betydningen af retlige garantiforskrifter i disse sager.

DETTE AFSNIT sammenligner berigtigelser i skrivemaskinealderen med tilsvarende i nutidens digitale sagsbehandlingssystemer for at at undersøge, om overgangen til digital forvaltning har fremmet eller slækket retssikkerheden. Det antydes, at forestillingerne om sagsbehandling, som den så ud for 40 år siden har aflejret sig, uden at den store opssvulmning af gentagelser og brudte kronologier i praksis kommunalforvaltning har nået Slotsholmens verdensbillede.

3.3.1. Arkivering i analog forvaltning

ENHVER afdeling i en normal kommunal forvaltning havde omkring 1980-90 sit eget sagsarkiv, hvor alle identificerede sagers originale dokumenter var tilgængelige. Hver sag lå i et omslag, der passede til arkivskabets hængemappe. Man kunne på omslaget skrive en titellinje for hvert nyt dokument, Dato og sagsbehandler for hvert dokument fulgte med. På den måde kunne man hurtigt sætte sig ind i sagens kronologiske forløb ved at læse sagsomslagets håndskrevne linjer og også danne sig et overblik over sagens materielle indhold.

FORUDSÆTNINGEN for, at dette system kunne fungere var, at sagsbehandleren tog de relevante sagsakter ud, kopierede dem og lagde de originale dokumenter tilbage. Man kunne ikke som i den computeriserede forvaltning klippe dele af tekster ud og indkopiere disse dele i et nyt dokument igen.

SAGERNE svulmede ikke op. Det var let at følge sagens kronologi, og en bestemt detaljeret oplysning fremkom kun få steder, nemlig først i det dokument, hvor den blev indskrevet, og siden i resumeer, indstillinger og afgørelser med henvisning til det originaldokument, hvor påstanden stod.

 

3.3.2. Elektronisk dokumenthåndtering: kravspecifikation som retskilde?

BRUGEN af copy-paste lignende fremgangsmåder i digital sagsbehandling medfører let, at ethvert verificerbart udsagn for sig optræder et utal af gange uden, at man præcist ved, hvorfra det stammer, endsige hvem der har skrevet det eller hvornår. Derved brydes tidslinjen; falsificerbare udsagn optræder ikke blot i den seneste handleplan, men i tidligere versioner og andre dokumenter. Krav om en oplysningshistorik, oprindelse og identificerbarhed burde indgå som krav til ethvert offentligt dokument- eller sagsstyringssystems enkelte udsagn. Det synes ikke at være tilfældet i sagsakter, der har været igennem DUBU og familieafdelingens sagsbehandling.

ENHVER, der får aktindsigt i familiesager kender til, at en lille sag kun indeholder omkring 400 sider, mens en større snildt kan komme et godt stykke op over 2.000.

NÅR FORÆLDRENE begærer berigtigelse, bliver det en uoverkommelig opgave, hvis den samme falske påstand skal berigtiges manuelt hvert sted, hvor den optræder. Følger man Datatilsynets vejledning er det tvivlsomt, om det er, hvad borgeren har krav på. Der er jo en formulering om, at berigtigelse kan afslås, hvis skridtet er “urimeligt” i den forstand, at opgaven er uoverkommelig42 . I stedet tilbyder forvaltningen at vedlægge ens begæring om berigtigelse som en ekstra og med stor sandsynlighed overset side sidst i sagen, uden at der sker rettelser de steder, hvor den urigtige oplysning står. Berigtigelsen risikerer, gennemført på den måde, at ske formelt uden praktisk betydning for senere afgørelser.

KRAVSPECIFIKATIONERNE i offentlige digitale systemer kan ses som indirekte retskilder i den forstand, at de er betingelser, systemleverandøren kontraktligt er forpligtet til at leve op til. Mangler henstår aftaleretligt som en tvist mellem leverandør og myndighed. Det er klart, at kommunale it-systemer og systemer som DUBU og dets omgivelser skal leve op til de generelle krav i FESD mv. og GDPR. Ansvaret for sagsbehandlingen ligger dog alene hos myndigheden, aldrig hos leverandøren. Henvisninger til it-systemets utilstrækkelighed har forvaltningsretligt ingen direkte betydning. Alligevel er spørgsmålet om, hvorfor berigtigelsers omslag i materiel praksis vanskeliggøres i et så væsentligt system som det, kommunerne anvender til at håndtere familieadskillelser, af juridisk-administrativ interesse.

3.3.3 Sagsstyring i Jobcentre: KMD Momentum

TIL SAMMENLIGNING med DUBU har jeg haft et kort interview med en sagsbehandler, der har erfaringer fra både DUBU og det tilsvarende system til sagshåndtering i Beskæftigelsessager, KMD Momentum, også fra KOMBIT. Vedkommende sagsbehandler oplyser, at berigtigelse foregår enkelt og forholdsvis smertefrit i Momentum, men ikke i DUBU. En forsigtig foreløbig konklusion peger således i retning af, af den tekniske problemstilling vil kunne løses, hvis man bare er opmærksom på det.

4 Erfaringer fra familieforvaltninger

4.1. Eksempler fra det levende liv

EN KOMMUNE havde haft kig på en grønlandsk kvinde, der talte dårligt dansk. Hun var vokset op i Nuuk efter at have bestået 9. klasses afgangsprøve. Dermed hører hun forlods til de 70 % bedst uddannede i Grønland. Derefter havde hun haft forskellige jobs som pædagogmedhjælper og ansat i Brugsen i Nuuk,. Alligevel havde forvaltningen kig på hende. Hun blev beskyldt for at skulle være skizofren, men i den epikrise, kommunen selv havde bestilt, fremgik det klart at hun ikke lider af nogen psykotisk tilstand, herunder skizofreni. Men ind i alle dokumenter stod der en masse – måske sprogligt misforstået – om at ”høre stemmer”, så vildfarelsen fik lov til at overleve. For det andet opfattedede sagsbehandleren hende som sinke – en hovedgade, når det handler om at tvangsfjerne børn af grønlændere. Men det henstod udokumenteret. Der var ingen test, ingenting.
14 dage før den nøje planlagte tvangsfjernelse fra fødestuen gjorde jeg udtrykkeligt og skriftligt opmærsom på disse fejl, men fik straks efter fødslen et brev tilbage, hvor indvendingerne ikke var blev berigtiget, men blot afvist.

ET GENNEMGÅENDE træk ved berigtigelse af alle de sager, der handler om børn eller forældre af grønlandsk herkomst med grønlandsk som modersmål gælder, at psykologerne tester dem og deres personlighed, som var de rent danske. Det må man imidlertid ikke, hvis man tager IC’s standardkrav alvorligt.43 Astrid Krag har mener i et ministersvar fra 2021 til Uffe Elbæk, at sådanne fejlespecificerede testresultater godt må anvendes i tvangsfjernelsessager.44 Det er så én ting, at hverken de involverede psykologer retter sig efter de for deres eget fag gældende standarder. Men jeg har ikke bemærket eet tilfælde, hvor henvisningen til den manglende overensstemmelse har været fremlagt som særligt væsentligt, heller ikke i sager, hvor netop den fejlspecificerede påstand om kognitiv insufficiens har været den egentligebegrundelse for tvangsfjernelsen.

DA TVANGSFJERNELSE fra fødslen er et af de dybeste indgreb udenfor strafferetsplejen overhovedet, burde en tilfældig sagsbehandlers vurdering af en grønlandsk kvindes intelligens som til noget nær sinkerstadiet kunne afvises på grund af utilstrækkelig dokumentation. Selv berigtigelse heraf fandt ikke sted.45

I FLERE sager har kommuner benyttet falske og dementerede udsagn om misbrug som begrundelse for anbringelse med eller uden samtykke. Det gælder en mor fra Aalborg, der de seneste fem år ikke har rørt alkohol overhovedet, at de stadige bekymringsskrivelser skyldes allerede dementerede og afkræftede påstande på dette punkt.

EN MOR har oplevet, at kommunen sendte hende hen på det kommunale misbrugscenter. Hun undrede sig, da hun hverken brugte det ene eller det andet. Men på misbrugscentret blev hun modtaget og testet, og enhver mistanke om misbrug blev straks afkræftet. Ikke desto mindre blev anbringelsen udenforn hjemmet begrundet med, at hun jo havde været på misbrugscentret. Indvendinger herom kom ikke frem til de besluttende myndigheder.

EN GRØNLANDSK enemor tager til Danmark med sin svært hjerneskadede søn, der af de grønlandske myndigheder i otte-årsalderen bedommes til på grønlandsk at have en sproglig udvikling som en treårig. Hun beskyldes for at være alkohol- og hashmisbruger; hvad angår alkohol, har hun intet indtaget i årevis. Hun har i en periode i april måned då. Indtaget et hvæs af en joint, efter at hendes dreng under forvaltningens pres blev frivilligt anbragt. Siden har hun kun fået bevilget sporadisk samvær, bortset fra 1 måneds ferie samme med drengen i Grønland. Men de bliver ved med at teste, selv om hun er clean og har været det hele tiden, og bekymringsskrivelser om faren ved alkohol går igen i begrundelserne for at nægte hende hjemgivelse og samvær i hjemmet.

Fælles for de nævnte sager er, at begrundelser og afgørelser hænger snævert sammen med de påstande, der burde have været berigtiget, men ikke blev det.
På den ene side indebærer dette i hver sag, at afgørelsen burde have været ændret, eller i det mindste burde der have været angivet en anden begrundelse.

Det blev der ikke brug for.

5. Diskussion og konklusion

BORGERENS ret til at få berigtiget informationer om sig selv ser ud til at være negligeret i familiesager.

DET LIGNER betydelige mangler ved håndteringen af berigtigelser. Der bør undersøges yderligere, så mulige retlige mangler kan blive bedre belyst. Om dette skyldes kultur eller det digitale systemer, kan der næppe konkluderes om her.

DET SER ud til, at borgersidens interesse i forbindelse med udviklingen af DUBU har været negligeret . Digitaliseringsstyrelsen kan have overset dette, når den både i forbindelse med udbudsregler og for mere eller mindre konsekvent har undladt at inddrage borgere iacceptance test , idet man ved “bruger” kun har forstået medarbejdersidens behov.

DET BØR fremover overvejes, om repræsentanter for berørte borgere i moderne offentlige it-systemer skal inddrages, så borgerens behov tilgodeses i systemudviklingen.

KOMMUNERNE bør indføre information om adgangen til berigtigelse i deres almindelige vejledning til borgerne, både i familiesager og i jobcentersager.

BORGERNE bør altid i sager, hvor væsentlige informationer om dem selv indgår i sagsbehandlingen, altid parallelt med klagevejledning og lignende orienteres om adgangen til at få berigtiget urigtige oplysninger.

BRUGEN af copy-paste (digital kopiering) eller lignende bør undgås i it-systemer og afløses af en form for versionsstyring, og der bør overvejes indført en granulering, hvor procesledende informationer lagres for sig, dateret med reference til den sagsbehandler, der indførte den første gang. Der bør der kunne indføres en berigtigelsesteknik, hvorefter faktuelle urigtigheder berigtiges alle steder, hvor de optræder – på én gang, men fejlrettelseshistorikken samtidig bevares.

DER VURDERES at have udviklet sig en art nulfejlskultur til skade for retssikkerheden mellem forvaltningerne på den ene side og det digitale system DUBU på den anden. Dette kan næppe løses via DUBU alene, men bør tages op som retligt og politisk emne.

Litteratur

APA: ITC guidelines for test https://psycnet.apa.org/record/2016-34882-004 https://www.intestcom.org/files/guideline_test_adaptation_2ed.pdf 2017

BØNSING, Sten: “Almindelig Forvaltningsret”, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2014

CHRISTENSEN, Jens Peter mfl: “Dansk Statsret”, Jurist- & Økonomforbundets Forlag 2016

DANMARKS STATISTIK Anbragte børn i procent af 0-22-årige 2019

DATATILSYNET Vejledning om Registreredes Rettigheder 2018

DIGITALISERINGSSTYRELSEN 2017 : FESD Kravspecifikation

DUBU, KOMBIT 2021: Kravspecifikation. Vedlægges som BILAG 1

KRAG, Astrid: Svar til Karin Adsbøl november 2021 om berigtigelse

REVSBECH, Karsten, NØRGAARD Carl Aage og GARDE Jens: “Forvaltningsret -Sagsbehandling Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2014

SEVELSTED MN og NIELSEN NB, ”Det retlige sammenspil mellemn Databeskyttelsesretten og AI”, Aalborg Universitet 2020

SOCIALMINISTERIET OM ICS OG DUBU (hentet september 2021)

https://sm.dk/arbejdsomraader/udsatte-boern-og-unge/sagsbehandling/metoden-ics-og-systemet-dubu

SOCIALSTYRELSEN 2021: https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/retningslinjer-for-udarbejdelse-og-anvendelse-af-foraeldrekompetenceundersogelser

LOVE

Databeskyttelsesforordningen https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32016R0679&from=DA

Forvaltningsloven https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2014/433 hentet 20.10.2021

Ombudsmansloven, Lov om Folketingets Ombudsmand, hentet 20. oktober 2021

Retssikkerhedsloven, (RSL) Lov om Retssikkerhed på det sociale område, hentet 22. oktober 2021. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1647

Serviceloven, (SEL) Lov om Social Service 2021, hentet oktober 2021:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1548

 

Forkortelser

DUBU Digitalisering Udsatte Børn og Unge, navn på IT-system fra KOMBIT

ESDH : Elektronisk Sagsstyrings og Dokumenthåndteringssystem
FKU: Forældrekompetenceundersøgelse
FVL: Forvaltningsloven
GDPR: (General Data Protection Regulation) på dansk Databeskyttelsesforordningen

BILAG 1

Folketingets Social- og Ældreudvalg
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 9 november 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 61 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 61:
Vil ministeren sikre mulighed for, at få rettet væsentlige usandheder i sagsmaterialet i anbringelsessager ved berigtigelse indgår i den almindelige vejledning til de berørte parter i familiesager? (Databeskyttelsesforordningen, artiklerne 5 1 d og 16, samt Datatilsynets Vejledning om De Registreredes Rettigheder, kapitel 5) jvf. artiklen https://www.kommunen.dk/artikel/boern-bliver-tabere-naar-forkerte-sagsoplysninger-haenger-ved
Svar:
Det skal selvfølgelig være sådan, at sagsmaterialet i anbringelsessager er korrekt. Derfor følger det også af databeskyttelsesforordningens artikel 16, at man har ret til at få urigtige (forkerte) personoplysninger om sig selv rettet og ret til at få fuldstændiggjort ufuldstændige personoplysninger.
I det omtalte debatindlæg bliver sagsbehandlingssystemet DUBU (Digitaliseringudsatte børn og unge) omtalt. DUBU er udviklet af kommunernes it-fælleskab KOMBIT, som ejes af Kommunernes Landsforening (KL). Det er vigtigt, at KOMBIT sikrer, at sagsbehandlingssystemet understøtter god sagsbehandling og borgernes retssikkerhed
Kommunerne har ansvaret for sager om anbringelse og dermed også for at sikre korrekt berigtigelse i sager, herunder vejlede om regler efter både databeskyttelsesforordningen, serviceloven og forvaltningsloven.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Sagsnr. 2021 7668 Doknr 490745 Dato 23-11-2021 Offentligt SOU Alm.del – endeligt svar på spørgsmål 61
Social- og Ældreudvalget 2021-22

B ILAG 2

1
Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 sm@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 29. juni 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 753 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Uffe Elbæk (UFG).
Spørgsmål nr: 753:
”Hvordan vil ministeren sikre, at forældrekompetenceunders øgelser, hvor herboende grønlændere testes med f.eks. WAIS IV (Wechsler Adult Intelligence Scale) og Rorschach, fuldt ud overholder det internationale forbund APA’s standarder og anbefalinger, og kan ministeren i forlængelse heraf
oplyse, hvor mange forældrekompetenceundersøgelser, der er lavet på grønlandske forældre, hvor der er en risiko for, at de er aflagt i modstrid med anbefalingerne?”
Svar:
Fra d. 1. marts 2020 blev det et krav, at psykologer, der anvendes til at udarbejde forældrekompetenceundersøgelser i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse, skal være autorisede. Autoriserede psykologer har efter psykologlovens bestemmelser en række pligter i deres faglige virksomhed som autoriseret psykolog, herunder bl.a. at udvise omhu og samvittighedsfuldhed.
Psykolognævnet fører tilsyn med autorisede psykologer, og Psykolognævnet vil derfor i forbindelse med en tilsynssag kunne tage stilling til, hvorvidt psykologen har overholdt sine forpligtelser.
Det fremgår af Psykolognævnets praksis, som det er beskrevet i nævnets vejledende retningslinjer, at autoriserede psykologer har metodefrihed.
Psykologen skal med sit metodevalg sikre sig, at undersøgelsens indhold er fyldestgørende til at belyse det opdrag, psykologen har fået. Endvidere skal psykologen i erklæringen om undersøgelsen redegøre fagligt for sit metodevalg, og det skal af erklæringen fremgå, hvilke temaer informationsindsamlingen har søgt belyst.
Forældrekompetenceunders øgelser, der laves i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse, bør dog samtidig udarbejdes i overensstemmelse med Socialstyrelsens ”Retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af forældrek ompetenceundersøgelser” fra januar 2021.
Sagsnr. 2021 – 5271 Doknr. 443446
Dato 01-07-2021 Social- og Ældreudvalget 2020-21 SOU Alm.del – endeligt svar på spørgsmål 753 Offentligt

Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 1376 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1376 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. juli 2021. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Nick Hækkerup
/
Rasmus Krogh Pedersen Folketinget Retsudvalget Christiansborg
1240 København K DK Danmark Dato: 25. august 2021 Kontor: Forvaltningsretskontoret
Sagsbeh: Fie Clement Beisheim Sagsnr.: 2021-0030-6347 Dok.: 2081106 Slotsholmsgade 10 1216 København K.
T +45 3392 3340 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dkjm@jm.dkRetsudvalget 2020-21
REU Alm.del – endeligt svar på spørgsmål 1376
Offentligt

Spørgsmål nr. 1376 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren bekræfte, at faktuelle og erkendte fejl i myndigheders dokumenter (herunder fra ankeorganer) skal rettes alle steder, hvor de forekommer, således at risikoen minimeres for, at der træffes afgørelser på grundlag af forkerte oplysninger, som ikke er blevet berigtiget i f.eks. centrale indstillinger og resuméer?”
Svar:
Justitsministeriet kan mere generelt oplyse, at offentlige myndigheder efter god forvaltningsskik skal udøve deres virksomhed på en sådan måde, at de i videst muligt omfang understøtter offentlig tillid. Det gælder både den måde, som sagsbehandlingen bliver tilrettelagt på, og måden, som myndighederne reagerer på, hvis de bliver opmærksom på fejl og forsømmelser.
Offentlige myndigheder er som udgangspunkt forpligtet til at dokumentere
det grundlag, som en afgørelse eller en anden beslutning er truffet på. En
offentlig myndighed vil derfor ikke i almindelighed kunne ændre eller slette
oplysninger, når de først er indgået i en sag, jf. dog det nedenfor anførte om
personoplysninger. Myndigheden vil derfor typisk berigtige forkerte oplys-
ninger ved at tilføje de korrekte oplysninger uden samtidig at fjerne de urig-
tige oplysninger.

I det omfang en myndighed behandler personoplysninger, vil de databeskyt-
telsesretlige regler skulle iagttages.
Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra d, at per-
sonoplysninger skal være korrekte og om nødvendigt ajourførte. Endvidere
fremgår det af bestemmelsen, at der skal tages ethvert rimeligt skridt til at
sikre, at personoplysninger der er urigtige i forhold til de formål, hvortil de
behandles, straks slettes eller berigtiges (princippet om rigtighed). Således
bør en dataansvarlig – eksempelvis en offentlig myndighed – der bliver op-
mærksom på, at personoplysninger er forkerte (urigtige), i medfør af rigtig-
hedsprincippet sikre sig, at personoplysningerne berigtiges.
Herudover har den registrerede ret til at få urigtige eller vildledende oplys-
ninger om sig selv berigtiget, slettet eller begrænset i medfør af databeskyt-
telsesforordningens artikel 16-18.

1https://onlinelaw.wustl.edu/blog/common-law-vs-civil-law/

3Bønsing, Steen ”Almindelig Forvaltningsret” (General Public Law), Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2013, p 142 (Hereafter Bønsing 2013)

4“Berigtigelse” svarer til det engelske ord “rectification”

5Digitaliseringsstyrelsen: www.digitaliser.dk/resource/885205/artefact/OFFICEINTEGRATION hentet 16.10.2021

6Ved ESDH forstås på dansk et Elektronisk Sags- og Dokumenthåndterings-system.

7Databeskyttelsesforordningen (GDPR artikel 5 1 d og 16 )

8Larsen Kaj, i Gammeltoft-Hansen mfl. “Forvaltningsret”, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2002, pp 447-90. Se også Revsbech 2014, 145-53

9Ordene ”rtigtig” og ”urigtig” bruges i denne sammenhæng i stedet for, men ikke synonymt med ”sand” og ”falsk”. Ved berigtigelse skal der dels tages stilling til påstandens sandhedsværdi, dels til dens relevans.. Se Larsen, Kaj i Gammeltoft et al 2002, p. 910

10Forvaltningsloven hentet fra Retsinformation.dk 16. oktober 2021

11Databeskyttelsesforordningen (på dansk): https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32016R0679&from=DA (16. oktober 2021)

12Astrid Krags svar til MF Karin Adsbøl fra november 2021 bekræfter samme retsopfattelse:
https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/SOU/spm/61/svar/1830974/index.htm

13Her skelnes der ikke mellem “anbringelse med samtykke” eller “anbringelse uden samtykke” jf Servicelovens §§ 52, stk 3, nr 7 og 58. I langt de fleste tilfælde indgår der et element af tvang, når adskillelsen sker på myndighedens initiativ

14Bønsing 2014, 141-46

15Larsen, Kaj i Gammeltoft med flere, 499

16Datatilsynets Vejledning om De Registreredes Rettigheder 2018, p 30.

17Andersen, Jon i Gammeltoft med flere 2002, 857

18Datatilsynets Vejledning om De Registreredes Rettigheder, Datatilsynet 2018, side 30. Hentet herfra 16. oktober 2021 : https://www.datatilsynet.dk/media/6893/registreredes-rettigheder.pdf

19Christensen, Jens Peter: Dansk Statsret, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2016, 48

20Lov om Retssikkerhed på det sociale område, Retssikkerhedsloven (RSL), § 21, stk. 1

21Lov om Social Service, SEL, § 58

22Bønsing 2013, 80 f

23Revsbech 2014, 21

24 Datatilsynet behandler i sin Vejledning om de Registreredes Rettigheder emnet i et afsnit (Datatilsynet 2018, 30-33 ) udførligt hele emnet. Det grundlæggende princip fremgår af GDPR artikel 5, l

25Datatilsynets Vejledning, 2018, 30

27Justitsminister Nick Hækkerups svar til folketingsmand Søren Søndergaard, august 2021. Hentet 16. oktober 2021 Her: https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/reu/spm/1376/svar/1803897/2436484.pdf

28SEVELSTED NN og Nielsen NB ” Det Retlige Sammenspil mellem Databeskyttelsesretten og AI, Aalborg Universitet 2020, p. 26

29FESD Kravspecifikatrion fra Digitaliseringsstyrelsen . (Digitaliseringsstyrelsen 2009, 2017) https://www.digitaliser.dk/resource/3791016

30Kontakt til Systemejerens (KOMBITs) hjemmeside: Digitalisering – Udsatte Børn og Unge

31Kravspecifikationen kan ikke linkes med, men vedhæftes som bilag 1

32DUBU-kravspecifikation.

33§ SEL 50

34Danmarks Statistik, henvisning til tabeller: 13300 anbragte, heraf 2.200 uden samtykke. Antallet af børn 0-18 (interpoleret) 1.1. 2021 udgjorde 1.221.957 Andelen af anbragte børn udgør herefter 1,1 %.

35Bønsing 2014, p 80

36Sagsbehandlingstiden hos Ombudsmanden er i reglen mindst fem måneder

37Datatilsynet angiver mål for sagsbedhandlingstider, her: https://www.datatilsynet.dk/om-datatilsynet/sagsbehandlingstider (hentet oktober 2021 )

38Danmarks Statisks opgørelse viser, at 76,5 % af alle anbringelser sker med forældrenes samtykke. En uformel henvendelse i to grupper på Facebook antyder, at 90 % af disse føler sig presset til at samtykke, idet de tilkendegiver, at det oplyses for dem, at det nok er “bedst at samarbejde”, at barnet vil blive anbragt under alle omstændigheder, og at forældrene vil få mere samvær, hvis de samarbejder. Det svarer til mit kliniske indtryk, men noget statistisk bevis er det ikke..

39Link til Socialstyrelsens Vejledning om Forældrekompetenceundersøgelser kan hentes her: https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/retningslinjer-for-udarbejdelse-og-anvendelse-af-foraeldrekompetenceundersogelser

40I en konkret sag viser det sig klart, at familiemyndigheden ikke kunne sondre mellem valg af anbringelsessted og tilbagetrækning af frivilligt samtykke til anbringelsen i det hele taget.

41Loiborg, K. i Gammeltoft et. Al 2002, 985

42GDPR art 5 1 d

45Hjemlen til at tvangsfjerne på grund af forældres manglende kognitive evner uddybes i Vejledning til Serviceloven punkt 98

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.