Lov om Juridisk rådgivning

 

 

Loven handler om forhold og aftaler mellem en Juridisk Rådgiver og en kunde,
der modtager sådan rådgivning.  Før lovens vedtagelse i 2006 gjaldt der regler,
hvor kun advokater og jurister måtte yde juridisk rådgivning.

Efter lovens vedtagelse er det tilladt som konsulent at yde juridisk rådgivning,
selv om personen ikke er advokat; vedkommende behøver heller ikke være
cand. jur.

Lov om juridisk
rådgivning

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1. Denne lov finder anvendelse på enhver, der i erhvervsmæssigt øjemed driver
virksomhed med rådgivning af overvejende juridisk karakter (1), når modtageren
af rådgivningen (forbrugeren) hovedsagelig handler uden for sit erhverv.
Rådgiveren har bevisbyrden for, at rådgivningen ikke er omfattet af loven.

Stk. 2. Loven omfatter ikke juridisk rådgivning, der ydes af advokater som led i
udøvelsen af selvstændig advokatvirksomhed.

Stk. 3. Loven omfatter ikke juridisk rådgivning ydet af finansielle virksomheder,
i det omfang økonomi- og erhvervsministeren har udstedt regler om god skik
på det pågældende område.

§ 2. Den, som erhvervsmæssigt yder rådgivning af overvejende juridisk karakter,
skal udvise en adfærd, som er i overensstemmelse med god skik for juridisk
rådgivning. (2)
Rådgiveren skal herunder udføre sit hverv grundigt, samvittighedsfuldt
og i overensstemmelse med, hvad berettigede hensyn til klientens tarv tilsiger.
Rådgivningen skal ydes med den fornødne hurtighed.

Stk. 2. Aftaler om juridisk rådgivning skal udarbejdes skriftligt.

Stk. 3. Rådgiveren skal i rådgivningsaftalen oplyse, om vedkommende er
ansvarsforsikret.
Oplysningen skal være særligt fremhævet i rådgivningsaftalen. Er rådgiveren
ansvarsforsikret, skal vedkommende oplyse om størrelsen af den samlede
forsikringssum, størrelsen af forsikringssum pr. skade, og om der er rejst krav
imod rådgiveren, som kan medføre, at den samlede forsikringssum helt eller
delvis vil blive udnyttet i det pågældende forsikringsår.

Stk. 4. Aftalen skal indeholde en beskrivelse af rådgiverens uddannelsesmæssige
baggrund.

Stk. 5. Rådgiveren skal angive sin timepris eller eventuelle samlede pris for den
pågældende ydelse. Hvis det ikke er muligt at angive timeprisen eller den samlede
pris, skal det oplyses, på hvilket grundlag prisen beregnes.

Stk. 6. Rådgiveren må ikke modtage betroede midler fra kunden eller på kundens vegne.

Stk. 7. En rådgiver må ikke yde rådgivning i en sag i tilfælde, hvor rådgiveren selv
eller dennes nærtstående har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens
udfald. Det samme gælder i tilfælde, hvor rådgiveren eller dennes nærtstående
samtidig rådgiver eller tidligere i samme sag har rådgivet andre, der har en sådan
interesse.

Stk. 8. Justitsministeren fastsætter efter forhandling med ministeren for familie-
og forbrugeranliggender yderligere regler om god skik for juridisk rådgivning.

§ 3. Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med overholdelsen af loven og forskrifter
udstedt i medfør af § 2, stk. 8. Tilsynet føres efter markedsføringslovens regler.

§ 4. Overtrædelse af denne lov og forskrifter udstedt i medfør heraf straffes med
bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne i straffelovens

5. kapitel.


§ 5.
Loven træder i kraft den 1. juli 2006.

Stk. 2. Lov om ydelse af juridisk bistand samt om detektivvirksomhed
*m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 565 af 28. august 1986, ophæves.

Stk. 3. I lov nr. 319 af 14. maj 1997 om inkassovirksomhed, som ændret senest
ved § 11 i lov nr. 442 af 9. juni 2004, ophæves § 17.

§ 6. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Givet på Amalienborg, den 9. maj 2006

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Lene Espersen


Bekendtgørelse om god skik for
juridisk rådgivning

Bekendtgørelse nr. 684 af 22. juni 2006 om god skik for juridisk rådgivning

I medfør af § 2, stk. 8, i lov om juridisk rådgivning, jf. lov nr. 419 af 9. maj 2006,
og efter forhandling med ministeren for familie- og forbrugeranliggender, fastsættes:

 

Kapitel 1
Bekendtgørelsens anvendelsesområde

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på enhver, der i erhvervsmæssigt
øjemed driver virksomhed med rådgivning af overvejende juridisk karakter,
når modtageren af rådgivningen (forbrugeren) hovedsagelig handler uden for
sit erhverv. Rådgiveren har bevisbyrden for, at rådgivningen ikke er omfattet af loven.

Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter ikke juridisk rådgivning, der ydes af advokater
som led i udøvelsen af selvstændig advokatvirksomhed.
Stk. 3. Bekendtgørelsen omfatter ikke juridisk rådgivning ydet af finansielle
virksomheder, idet omfang økonomi- og erhvervsministeren har udstedt
regler om god skik på det pågældende område.

Kapitel 2
Rådgivningen

§ 2. Den, som erhvervsmæssigt yder rådgivning af overvejende juridisk karakter,
skal udvise en adfærd, som er i overensstemmelse med god skik for juridisk
rådgivning. Rådgiveren skal herunder udføre sit hverv grundigt, samvittighedsfuldt
og i overensstemmelse med, hvad berettigede hensyn til kundens tarv tilsiger.

Stk. 2. Rådgiveren skal handle redeligt og loyalt over for kunden. Rådgivningen skal
være relevant, retvisende og fyldestgørende.
Stk. 3. Rådgiveren skal behandle en kundes sag med den fornødne hurtighed og
herunder løbende holde kunden orienteret om sagens forløb.

Kapitel 3
Rådgivningsaftalen

§ 3. Aftaler om juridisk rådgivning skal udarbejdes skriftligt på enten papir eller et
andet varigt medium, før rådgivningen ydes. Kunden skal i forbindelse med aftalens
indgåelse have overgivet en genpart af rådgivningsaftalen.

Stk. 2. Aftalen skal indeholde en beskrivelse af rådgiverens uddannelsesmæssige
baggrund.
Stk. 3. Rådgiveren skal angive sin timepris eller eventuelle samlede pris for den
pågældende ydelse. Hvis det ikke er muligt at angive timeprisen eller den samlede
pris, skal det oplyses, på hvilket grundlag prisen beregnes.

Stk. 4. En rådgiver må ikke indgå en rådgivningsaftale, hvor prisen for rådgivningen
udgør en andel af det udbytte, som kunden måtte opnå ved gennemførelsen af sagen.

§ 4. Rådgiveren skal klart og tydeligt på en særskilt side i rådgivningsaftalen, som ikke
indeholder andre oplysninger eller bestemmelser, oplyse, om vedkommende er
ansvarsforsikret. Siden skal være påført overskriften
»Oplysninger til kunden om forsikringsforhold«.

Stk. 2. Er rådgiveren ansvarsforsikret, skal vedkommende oplyse navn og adresse på
det pågældende forsikringsselskab, størrelsen af den samlede forsikringssum,
størrelsen af forsikringssum pr. skade, og om der er rejst krav imod rådgiveren, som
kan medføre, at den samlede forsikringssum helt eller delvist vil blive udnyttet i det
pågældende forsikringsår.

Stk. 3. Indeholder rådgiverens ansvarsforsikringsaftale vilkår, der begrænser
forsikringsselskabets hæftelse, herunder om selvrisiko, skal rådgiveren oplyse
kunden herom.

Stk. 4. Oplysningerne til kunden, jf. stk. 1-3, skal afgives i overensstemmelse med
de i bilaget til denne bekendtgørelse optrykte erklæringer.

§ 5. En rådgiver må ikke opsige en rådgivningsaftale på en sådan måde og under
sådanne omstændigheder, at kunden hindres i rettidigt og uden skadevirkning at
søge anden juridisk bistand.

Stk. 2. En rådgiver må ikke indgå en rådgivningsaftale, der er uopsigelig fra kundens side.

Kapitel 4
Betroede midler

§ 6. Rådgiveren må ikke modtage betroede midler fra kunden eller på kundens vegne.

Kapitel 5
Interessekonflikter

§ 7. En rådgiver må ikke yde rådgivning i en sag i tilfælde, hvor rådgiveren selv eller
dennes nærtstående har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens
udfald. Det samme gælder i tilfælde, hvor rådgiveren eller dennes nærtstående
samtidig rådgiver eller tidligere i samme sag har rådgivet andre, der har en
sådan interesse.

Stk. 2. Såfremt de i stk. 1 nævnte omstændigheder opstår eller kommer til
rådgiverens kundskab efter rådgivningsaftalens indgåelse, er rådgiveren forpligtet
til snarest muligt at gøre kunden bekendt med forholdet og opsige rådgivningsaftalen.

Kapitel 6
Rådgiverens forhold til modparten

§ 8. Rådgiveren må ikke i en konkret sag henvende sig direkte til nogen, som er
repræsenteret ved en anden juridisk rådgiver, herunder en advokat, uden samtykke
fra denne rådgiver, medmindre henvendelsen sker til berettiget varetagelse af
kundens eller egne interesser, og den anden juridiske rådgiver trods skriftlige
påmindelser ikke har besvaret rådgiverens henvendelse.

Stk. 2. Rådgiveren skal i alle tilfælde underrette den anden rådgiver om en s
ådan henvendelse.

Kapitel 7
Tavshedspligt

§ 9. Rådgiveren må ikke videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som rådgiveren
måtte blive bekendt med som led i den ydede rådgivning.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på rådgiverens partnere, personale eller en
af rådgiveren antagen person. Som partner anses enhver, der er medejer af rådgivningsvirksomheden, hvad enten denne drives som en personligt ejet virksomhed
eller i selskabsform.

Kapitel 8
Straf, ikrafttræden mv.

§ 10. Overtrædelse af §§ 2-9 i denne bekendtgørelse straffes med bøde,
medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, jf. § 4 i lov nr.
419 af 9. maj 2006 om juridisk rådgivning.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efte
r reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2006.

Justitsministeriet, den 22. juni 2006

Lene Espersen

/Torben Jensen

——————————————————————————–

Bilag 1

 

Erklæringer om forsikringsforhold

1. Rådgiverens oplysning til kunden, såfremt rådgiveren ikke er
ansvarsforsikret.

Oplysninger til kunden om forsikringsforhold

Undertegnede skal herved oplyse, at [jeg/rådgiveren] ikke er
ansvarsforsikret, hvilket indebærer, at kun [jeg/rådgiveren]
kan pålægges at dække de krav, der måtte opstå som følge
af fejl eller mangler ved rådgivningen. Som kunde risikerer De
herved, at Deres eventuelle erstatningskrav ikke kan honoreres.

2. Rådgiverens oplysning til kunden, såfremt rådgiveren er ansvarsforsikret.

Oplysninger til kunden om forsikringsforhold

Undertegnede skal herved oplyse, at [jeg/rådgiveren] er ansvarsforsikret,
hvilket som udgangspunkt indebærer, at et eventuelt erstatningsansvar,
der måtte opstå som følge af fejl eller mangler ved [min/rådgiverens]
rådgivning, kan dækkes af [forsikringsselskabets navn/adresse] for et
beløb af indtil kr. pr. skade, De som kunde måtte lide.

De skal dog som kunde være opmærksom på, at forsikringsselskabet
ikke hæfter i de tilfælde, hvor .

…..

Jeg skal tillige oplyse, at den samlede forsikringssum maksimalt udgør
kr. .., og at der i dette forsikringsår er rejst krav mod mig for i alt kr. ..,
hvilket kan medføre, at den samlede forsikringssum helt eller delvist
vil blive udnyttet i indeværende forsikringsår.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.